Gadekunst.dk
Urban Treasure Hunt
doku-BOGEN
 
Urban Treasure Hunt
Anmeldelse
Af Gadekunst.dk

Gruppen Rumkammerat, som er et kreativt arbejdsfællesskab og galleri, har udgivet en fin lille bog på ca. 60 sider om deres projekt 'Urban Treasure Hunt', som de har arrangeret de sidste tre år med støtte fra Københavns kommune.
Urban Treasure Hunt er kort fortalt en blanding af skattejagt og orienteringsløb rundt i Københavns gader, hvor deltagerne skal finde forskellige kunstposter, der alle indeholder et spor til den næste post. Skattejagten åbnede hundredevis af folks øjne for nye oplevelser af byen, kunsten og hinanden.

Bogen beskriver projektet, som det forløb i sommeren 2009, illustreret med masser af fotos. Den indeholder også mange interessante tanker og overvejelser om streetart, kunst i det offentlige rum og om de mange forskellige måder at bruge byens rum på.

Street-artist Kissmama, som deltog i projektet, siger bl.a.:"....vi har ærlig talt brug for al den leg vi kan få i den ellers kommercielle storby. En storby hvor penge kommer før hjerte, og forbrug kommer før omsorg." Det er først og fremmest kunstens sampil med byrummet og skattejægernes oplevelser der bogens fokus, men personlige og poetiske refleksioner, der opstod i forbindelse med projektet, er også godt repræsenteret af bogens forskellige bidragsydere.

Doku-bogen indeholder også en præsentation af hvem der er med i Rumkammerat, ligesom den fungerer som det kunstneriske kollektivs invitation til erfaringsudveksling og inspiration, rettet til andre kunstnere og kulturformidlere, der arbejder med det offentlige rum.

Urban Treasure Hunt/doku-bogen er velskrevet, godt illustreret og et informativt bud på hvad der kan ske, når et stort street-art projekt slippes løs i Københavns gader.

 
Bestilling
Den kan bestilles i Rumkammerats webshop
Pris 50 kr., 64 s., format 14X14.
Kalender:
MeSTER88 udstilling
19. marts kl. 17:00
Galleri Grisk
Anholtsgade 16
Aarhus, Denmark
 
Debat:
[24.11]: Et nyt debatindlæg.
[29.10]: Et nyt debatindlæg.
[26.7]: Et nyt debatindlæg.
[12.3]: Et nyt debatindlæg.
[3.11]: Et nyt debatindlæg.
[22.8]: Et nyt debatindlæg.
[27.6]: Et nyt debatindlæg.
PieceWall Pro: